Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Selvom mange danskere brokker sig over, at pensionsalderen stiger, så har vores grænser flyttet sig for, hvornår vi mener, at man er for gammel til at arbejde.

En ny omfattende undersøgelse, som er udarbejdet for Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet viser, at flere og flere mener, at man godt kan arbejde langt op i 60’erne – og ofte også over 70.

Andelen, der mener, at kvinder først er “for gamle” efter 65 år, er steget fra 43 procent (2006) til 73 procent (2025). Tallene for mænd viser en stigning fra 59 procent til 72 procent.

Til gengæld er synet på, hvornår man er ’for ung’ til at trække sig tilbage, stort set uforandret de seneste 20 år. Mange danskere mener fortsat, at man godt kan stoppe før 60 år.

Det kan læses i det nyligt udkomne bog Hvornår er man for gammel til arbejde og for ung til pension? af forskerne Christian Albrekt Larsen og Jeevitha Yogachandiran Qvist, Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet. De har analyseret befolkningens, seniorernes og arbejdsgivernes normer for alder og tilbagetrækning.

“Vores data viser, at grænsen for, hvornår man er ’for gammel’ til at arbejde, er rykket markant op gennem de seneste 20 år. I dag forventer mange, at man kan arbejde langt op i 60’erne,” siger professor Christian Albrekt Larsen.

Til gengæld står ’”for ung”-grænsen overraskende stille – især for opfattelsen af mænd.  I både 2006 og 2025 angav 54 procent en alder under 60 år for mænd.

”Det betyder, at tidlig tilbagetrækning fortsat anses som helt legitimt,” tilføjer han, selvom Efterlønsordningen har været under afvikling siden 2006.

Mere fleksible pensioner – et tveægget sværd

Undersøgelsen dokumenterer en markant nedgang i faste fratrædelsesaldre på danske arbejdspladser. Flere seniorer kan i dag selv afgøre, hvornår de vil stoppe, og arbejdsgiverne stiller færre formelle krav om at gå i en bestemt alder.

Denne fleksibilitet kan være en stor fordel for den enkelte – men er ikke uden konsekvenser.

“De-standardiseringen – individualiseringen – af livsforløb er et tveægget sværd,” siger lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist.

“Det er positivt for økonomien, når normerne om, hvornår man er ’for gammel’, flytter sig opad. Men hvis normen om, hvornår man er ”for ung” til at stoppe, bliver opløst, kan det trække i den modsatte retning. Og her viser data, at især mænds ”for ung”-grænse ikke er blevet højere – heller ikke blandt dem med god uddannelse,” siger hun.

Kønsforskelle forsvinder – men ikke helt

Historisk har kvinder haft lavere grænser for både, hvornår man er “for ung” og “for gammel”. Undersøgelsen viser, at forskellene er blevet mindre. Men de er ikke forsvundet.

“Kønsforskellene i normerne udlignes gradvist, men kvinder anses stadig en smule tidligere både ’”for unge” og ”for gamle” end mænd,” siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

“Det gælder også blandt arbejdsgivere, hvor kvindelige arbejdsgivere typisk angiver lavere grænser end mænd. Det viser, at køn stadig spiller en rolle for forestillinger om arbejdsliv og pension.”

Opfattelser kan påvirke adfærd 

Opfattelser om ”for ung” og ”for gammel” kan påvirke vores adfærd. Det kan have betydning, når arbejdsgivere skal rekruttere eller afskedige medarbejdere. Det kan også have betydning, når seniorerne beslutter sig for, om de skal fortsætte med at arbejde.  

”Det interessante ved normer er, at vores forventninger til, hvad vi tror andre gør, og hvad vi tror, at andre mener, at vi bør gøre, kan påvirke vores egne handlinger. Beslutninger om at blive på arbejdsmarkedet eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet sker ikke i isolation,” siger Christian Albrekt Larsen.

Hvornår er man for gammel til arbejde og for ung til pension? af Christian Albrekt Larsen og Jeevitha Yogachandiran Qvist kan læses her.  

De to AAU-forskere arbejder med tilsvarende spørgsmål i forskningsprojektet ”SeniorArbejdsLiv”, der er finansieret af Trygfonden. Læs om det her.