På Institut for Samfund og Politik arbejder vi løbende med at skabe et stærkt og støttende miljø for vores yngre forskere, herunder postdoc-forskere og ph.d.-studerende. Vi støtter de yngre forskere i at udvikle både forskningsrelaterede og generelle kompetencer, skabe stærke samarbejder og netværk, opbygge uafhængige akademiske profiler og navigere i de næste skridt i deres karriere.
Fællesskab, støtte og udvikling
Vi lægger i dette arbejde stor vægt på kollegial støtte, fællesskabsopbygning, fælles læring og en sund balance mellem arbejde og privatliv. For at sikre deres relevans er vores aktiviteter for de yngre forskere af forskere, som specifikt arbejder med karriereudvikling og støtte. Aktiviteterne bliver løbende evalueret og opdateret af en koordinator i tæt samarbejde med vores yngre forskere. Tiltagene på institutniveau bliver suppleret af initiativer på både fakultets- og universitetsniveau, så de sammen udgør et sammenhængende støttesystem.
Postdocs og adjunkter
Instituttet tilbyder både faglig og personlig støtte til postdocs og adjunkter gennem en række aktiviteter, herunder:
- Workshops om karriereplanlægning, netværksopbygning og finansieringsstrategier målrettet postdocs og adjunkter
- Individuel mentoring med skræddersyet karriereudvikling og støtte til balance mellem arbejde og privatliv
- Vejledning om konkrete fremtidige finansieringsmuligheder
- Peer-netværk, hvor postdocs og adjunkter kan dele erfaringer og idéer og støtte hinanden
Derudover tilbyder Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet karriereudviklingskurser målrettet postdocs og adjunkter.
Ph.d.-studerende
Instituttet tilbyder ph.d.-studerende struktureret støtte gennem en række aktiviteter, der hjælper dem med at navigere i muligheder og udfordringer gennem hele deres ph.d.-forløb.
Dette omfatter:
- Workshops, der styrker akademiske og overførbare kompetencer
- Individuel mentoring, der tager højde for den enkelte ph.d.-studerendes behov, trivsel og fremtidige karriereplaner
- karrierevejledning, der inkluderer både akademiske og ikke-akademiske karriereveje
Ph.d.-studerende har desuden adgang til en række ph.d.-kurser udbudt af Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet med fokus bl.a. på forskningskompetencer, fagspecifikke problemstillinger og karriereudvikling. Aalborg Universitet tilbyder også en række ressourcer gennem PhD Career Hub.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder for forskning Iben Fonnesberg-Schmidt.