Plan for evaluering med studerende
Instituttets plan for evaluering med studerende tager udgangspunkt i AAUs principper for evaluering af de fire evalueringstyper: Evaluering af studiestart, Evaluering af studieaktiviteter, Evaluering af studiemiljø og Evaluering af uddannelsesforløb. Formålet med de systematiske evalueringer med de studerende er at vurdere uddannelsernes faglige og pædagogisk-didaktiske kvalitet og bruge data herfra til at iværksætte relevante og nødvendige udviklinger på uddannelserne.
Evalueringerne er en metodekombination af dialog mellem studerende, undervisere, studienævn og institutledelse samt spørgeskemaer.
En ny fælles plan for instituttet er på vej. Herunder kan ses de eksisterende planer.